Donald Trump deler vandene blandt låntagere

Seniorøkonom Jeppe Borre fra Nykredit tager temperaturen på lånemarkedet

Han har skabt splittelse i USA og nu også herhjemme. Valget af Donald Trump øger sandsynligheden for, at inflationen vil begynde at stige, og det rammer danske låntagere forskelligt.

Valgsejren til Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg, som ifølge mange kommentatorer har skabt splittelse i det amerikanske samfund, deler tilsyneladende også vandene blandt danske låntagere. Efter valget tegner der sig nemlig en skillelinje mellem låntagere med fastforrentede lån og låntagere med variabelt forrentede lån. Mens udsigterne til Trumps politik og betydning for den amerikanske vækst og særligt inflation har sendt den lange rente en spids op, er den korte rente så godt som uændret, hvor der er slået ny renterekord til de seneste rentetilpasningsauktioner. Den korte rente er især påvirket af den europæiske centralbank, som holder den pengepolitiske rente i negativt territorium i en tid endnu.

Stigende inflation
hiver renterne med sig

Donald Trump har ingen politisk erfaring, og der er stor usikkerhed om, hvilken politik han faktisk vil ende med at føre, samt hvad han kan få gennemført, og hvornår det får en effekt. Han har allerede trukket mange overskrifter, men meget er indtil videre mere symbolpolitik end reelle politiske tiltag, som kan påvirke amerikansk og global økonomi. Flere politiske forslag, som han har luftet, peger dog i retning af højere inflation, og det har fået renten til se opad på obligationer med længere løbetider. Et fast afkast på to procent årligt i 30 år er pludseligt mindre attraktivt, hvis der er udsigt til stigende inflation i årene, der kommer. Rentestigningerne har været stærkest i USA, men også i Danmark har de lange renter taget et hop opad. De umiddelbare rentestigninger ser dog ud til at være overvurderede, hvor en del af stigningen er indhentet igen, men ikke desto mindre er den lange rente lidt højere i dag, end før Donald Trump blev valgt som den nye mand ved roret i USA.

Udviklingen har gjort fastforrentede lån en anelse dyrere, men rentestigningen rammer altså ikke låntagere, der allerede har valgt fast rente. De kan tværtimod glæde sig over at være forsikrede mod netop sådanne skift i renteniveauet. Og i købet får de en gevinst, fordi det med ét slag er blevet lidt billigere at indfri deres lån, hvis de skulle ønske det. Obligationerne bag lånet er nemlig faldet i kurs og kan købes tilbage med ’rabat’. 

Stillet over for et scenarie med generelle rentestigninger er valget sværere for låntagere med variabelt forrentede lån. Den seneste tids renteudvikling har gjort det en tand mindre attraktivt at skifte fra variabel til fast rente. Men hvis renten fortsætter med at stige, vil i dag være mere attraktiv end i morgen.

Og taberne er …

Taberne i de lidt højere renter er – foruden obligationsinvestorerne, der sidder tilbage med kurstab – låntagere, der havde tænkt sig at vælge et fastforrentet lån samt låntagere, der har optaget et fastforrentet lån uden at kurssikre. De har fået et lidt dyrere lån, om end i væsentligt mindre grad, end da renten pludseligt steg fra 2% til 3,5% i foråret 2015. Kurssikring er så meget desto mere relevant, fordi de sidste års store kursudsving med en vis sandsynlighed kan fortsætte i de kommende år, uanset om det generelle renteniveau skyder i vejret eller bliver, hvor det er i dag. Alene i 2017 er der foruden Trumps mulige tiltag en række vigtige politiske begivenheder i Europa, som kan sætte de finansielle markeder i bevægelse, blandt andet med valg i Frankrig, Tyskland og formentlig også Italien.