- Solgt -

Velbeliggende udlejningsejendom centralt i Skørping.

Aalborg-Skørping, Jyllandsgade

Jyllandsgade 7,

Jyllandsgade 7, 9520 Aalborg-Skørping

Jyllandsgade 7, 9520 Aalborg-Skørping

Velbeliggende og præsentabel udlejningsejendom centralt i Skørping.
Ejendommen der er beliggende umiddelbart ved torvet i Skørping med 1 minuts gang til stationen, består af 6 attraktive boliglejemål samt to gode erhvervslejemål. Ejendommen er løbende blevet holdt vedlige og fremtræder udvendigt i god og præsentabel stand ligesom den indvendigt præsenterer sig fra sin bedste side. En stor del af ejendommens tekniske installationer er fornyet indenfor de senere år, ligesom boligernes badeværelser er af nyere dato.
Erhvervslejemålene består samlet af 223 m² hvoraf ca. 80 m² er beliggende i kælderen. Ca. 50 m² er udlejet til damefrisør. Erhvervslejemålet er totalistandsat i 2006. Erhvervslejemålet st. th består af ca. 104 m² butiksareal og ca. 69 m² lager beliggende i kælderen. Lejemålet er pt. ledigt

Ejendommens 6 boliglejemål består af store velindrettede lejligheder, der løbende er istandsat med lyse køkkener og pæne store badeværelser. Det ene lejemål i kælderen (parterre) er indrettet i 2002 med 100 m² lovlig beboelse. I stueplan er lejemålet tv nyindrettet i 2009 hvor det oprindelige erhvervslejemål blev omdannet til en flot 103 m² stor lejlighed. Ejendommens øvrige 4 boliglejemål er alle 4 værelses lejligheder på 102 m². De 2 lejligheder til højre har udgang til indvendige altaner mens de 2 lejligheder til venstre har udgang til frithængende altaner. Disse skal på sigt have nye gelænder. Fra alle boliglejemål fra stueplan og op, er der flot vue mod torvet.  
I baghaven er der 2 garager. Ejendommens matrikler er samlet på 846 m² og det kan overvejes om garagerne med fordel kan nedlægges og der i stedet kan ansøges om etablering af yderligere beboelse.  
Skørping er en driftig handelsby i Rebild kommune hvorfra der er togforbindelse til Aalborg og Hobro. Byen ligger tæt ved Rold Skov og Rebild Bakker og er derfor særdeles attraktiv for børnefamilier, der ønsker nærhed til både byens fordele og naturens oplevelser.